BEMÆRK! Denne forestilling er en vandreforestilling og du bedes derfor tage sko og tøj på efter vejret.
STJERNEVANDRING – EN POETISK RUMREJSE
Stjernevandring inviterer publikum til at stille spørgsmål til vores egen rolle i universet og i den store historie, som vi alle er en del af.
I et lillalysende venusunivers tager kosmonauterne Stella og Urania os med på en poetisk og musikalsk rumrejse og viser, hvordan stjernerne altid følger os alle steder. Undervejs høres fortællinger om, hvordan stjernerne førte til en kongesøn, og hvordan de viser vej over et mørkt hav. Vi mærker, hvordan grundstofferne i vores krop består af stjernestøv fra supernovaer og stjernerne besynges i en collage af kunstarter fra hele verden.
Stjernevandrings undersøgelse af kosmos er inspireret af renæssancens verdenssyn, hvor videnskab, kunst og magi var ligeværdige. Stjernevandring udforsker, hvordan vi er forbundne med naturen, når naturen fortsætter efter den ydre sfære og ud i uendeligheden.
Varighed 1 time 5 minutter
Idé / Koncept / Lyddesign Alaya Riefensthal, Sara Troense Iscenesættelse / Scenografi / Lysdesign Alaya Riefensthal, Helga Rosenfeldt-Olsen Musik / Komponist Jullie Hjetland, Anna Lidell Stjernemedley Anna Mose Medvirkende kilder i lydværket Tina Ibsen, Peder Byberg, Kitter Krebs, Esben Jessen, Johan Hjelmborg