TEATER O / NØRREGAARDS TEATER
KONTIKI – 101 DAGE TILBAGE
Kom med på et vildt eventyr på havet.
Rejs ud i verden mod det ukendte og lær at bruge dit eget indre kompas. Havet er kun for eventyrere med virkeligt mod – for havet er stort, rigtig stort, og du er meget, meget lille. Det er som en ørken: Når du befinder dig dér, er du helt alene. Der er kun dig og havet og stjernerne over dig – intet andet. Sejler du ud på de store oceaner i en båd, så tager du dit eget og dine medrejsendes liv i dine hænder, så vælg nøje hvem du rejser med!
KONTIKI – 101 DAGE TILBAGE tager afsæt i den norske antropolog og videnskabsmand Thor Heyerdahls bemærkelsesværdige ekspedition i 1947. Det var en farefuld færd og et dristigt eventyr på noget så simpelt som en tømmerflåde.
Varighed 1 time
★★★★★
”Lærer os at gå op imod bølgerne”
– Mortenhede.dk
★★★★
”Lærerigt teater om at turde tro på sig selv.
– Iscene
“Spænding, humor, ånd og musik –’Kontiki – 101 dage tilbage’ har det hele i en herlig betagende overflod.”
– Teateravisen
“Heltedyrkelsen stortrives sammen med humoren i Alex Byrnes iscenesættelse af ’Kontiki – 101 dag tilbage’ om den opdagelsesrejsende Thor Heyerdal på en (improviseret) tømmerflåde i Claus Helbos opfindersjove scenografi.”
– Information
Forestillingen præsenteres i samarbejde med Nørregaards Teater.
Idé / Koncept Holdet Iscenesættelse Alex Byrne Medvirkende Klaus Weirup Andersen, Anders Valentinus Dam, Bastian Popp Scenografi Claus Helbo
