DET ARKTISKE TOPMØDE


Obs. Artist Talk d. 23. april

DET ARKTISKE TOPMØDE

Topmødet er sat. 24 afgørende timer i verdenshistorien venter forude. 

Fem politiske ledere: Den grønlandske selvstyreformand, en russisk oligark, den amerikanske ambassadør, den danske statsminister og en ung grønlandsk aktivist støder sammen i et mildest talt uforudsigeligt forhandlingsrum. Et gidseldrama tager fart, en russisk præsident dør, den danske statsminister er ved at føde, og Grønlands selvstændighed er nøglen til fred. Eller er den?

Både absurde og voldsomme scener udspiller sig. De fremmødte har et døgn til at skabe en holdbar løsning i et rum tykt af skjulte agendaer og uforløste traumer.

Det Arktiske Topmøde er en særdeles aktuel forestilling om en verden ude af balance – sat på spil i et lukket rum, med skarpe dialoger, vanvittige optrin og skønne filmsekvenser. Tilsat et smukt elektronisk lydunivers.

Prismodtager og forfatter Kim Leine står bag manuskript, og på scenen er blandt andet de to Reumertmodtagere, Klaus Geisler og Aviana Steinbacher. Bag det hele står instruktør og producent Hanne Trap Friis og Teater Freeze Productions ( Den Grønlandske mand, Udsigt, Jeg Bærer Min Sjæl, Blok 4 og Din Historie er Også min).

 

★★★★★

– Århus Stiftstidense

★★★★★

– Kulturnyt

★★★★

– Iscene

Dramaturgi Kim Leine Iscenesættelse Hanne Trap Friis Medvirkende Klaus Geisler, Mette Kolding, Helene Kvint, Aviana Steinbacher, Mikhail Belinson Scenografi Signe Krogh Kostumer Marianne Meyer Lysdesign Morten Ladefoged Lyddesign Hans-Ole Amossen Videodesign Mikael Lindskov Jacobsen 
Varighed 85 minutter 

#taleteater #selvtyre #politik #drama #humor