AMDI


BAGGÅRDTEATRET

AMDI

I AMDI mødes virkelighed og fiktion, når fire mennesker på en scene fortæller en historie, der trækker tråde til det Danmark, vi kender, og det, vi husker. En fortælling om fællesskab, idealisme og magt.

Aksel vender hjem til sit gamle teater, som nu drives på moderne, individualistiske vilkår af datteren Eva. Hans sidste succes var en oldgræsk tragedie, og nu hvor han igen er nær kostumerne, vælder minderne frem. Om hans ven Mogens, der ansporede ham til at gå teatrets vej. Gennem Aksel genoplever vi tiden, hvor Den Rejsende Højskole ruller ud, og der drikkes hibiscus-te. Verdens største mølle bygges. Hønselort. Revolution!

Aksel står fast på de gamle idealer, men må finde sin plads i nutiden – kunstnerisk og i forhold til datteren. Hvad vægter højest? Ideologier eller relationer?

Varighed 1 time 30 minutter

★★★★★★

“Forestillingen er en lille perle over hele linjen, teksten, instruktionen og de fire skuespillere – og så handler det om noget fra virkeligheden.”

– Kulturkupeen

★★★★

“Fortællingen er både en historie om Mogens Amdi Petersens første leveår. Men det er også en fortælling om livet og de skæbnevalg, som man mere eller mindre selvstændigt træffer.”

– Ungt Teaterblod

★★★★★

“I den stærke, bevægende Amdi mødes drømme om fællesskab med kynisme”

– Iscene

★★★★

“Hans Christian Schrøder personificerer den unge Amdi med en akkumulerende idealisme, der går fra drenget charmerende til diktatorisk uhyggelig.”

– Morten Buckhøj

★★★★

“AMDI er en sejr for Thure Lindhardt både som dramatiker og iscenesætter, fordi den giver os et større og mere komplekst syn på AMDI og de mennesker, der ligeledes kom til at betale en høj pris for hans ideer.”

CPHCULTURE

Tekst Rune Skyum-Nielsen, Thure Lindhardt Dramaturgi Trine Wisbech Idé / Koncept / Iscenesættelse Thure Lindhardt  Dramatisk forlæg Dicte Houmøller Medvirkende Victor Marcussen, Lise Lauenblad, Lue Støvelbæk, Hans Christian Schrøder, Stemme Sonja Richter Scenografi Lea Burrows Kostumer Mona Wickstrøm, Josefine Ingversen Lysdesign Jens Hansen, Imagolux  Lyddesign Jesper Thestrup Foto Ard Jongsma