TEATER MOMENTUM
DIREKTØRTID: GENERATIONSMØDE – TAG EN UNG MED I TEATRET
Til dette arrangement opfordrer vi alle vores årskortholdere til at invitere og medbringe en ung i alderen 15 – 25 år. Arrangementet finder sted i forbindelse med forestillingen BRYLD – EN VERDEN PÅ TVÆRS samt den landsdækkende K7-uge, hvor unge inviteres indenfor til kunst og kultur i hele landet. I den anledning tilbyder vi en særlig billetpris til unge på kun 40 kr. Derudover byder vi alle på en gratis øl, sodavand, kaffe eller te efter forestillingen.
Teaterdirektøren vil både før og efter forestillingen facilitere en samtale på tværs af generationer om forestillingen, tiden vi lever i og kulturlivet generelt. Vi håber, at mange vil tage imod opfordringen og invitere en ung med til en fælles teateroplevelse på Teater Momentum.
OM DIREKTØRTID
Mød ind til Direktørtid på Teater Momentum, hvor Teaterdirektør Jeppe Sand er klar til at åbne dørene lidt mere, end vi plejer, til en række særlige arrangementer med fokus på fællesskabet og oplevelser blandt årskort-familien.
Arrangementerne giver årskort publikummet et særligt indblik i, hvad der foregår bag kulisserne på teatret og lægger op til samtaler om scenekunstens små processer, de store overvejelser, og alt det arbejde, publikum ikke ser, der tilsammen former sæsonens repertoire. Arrangementerne er kun for årskortholdere, som en gave til vores Momentum-familie – og en mulighed for at mærke kernen i teatret.
Varighed 1 time
OM K7
I uge 37 kan alle landets unge mellem 18 og 27 år tage vennerne under armen og få en solid kulturindsprøjtning på tværs af mere end 270 kulturinstitutioner i hele landet. Læs mere på https://www.k7k7.dk/
