BRYLD – EN VERDEN PÅ TVÆRS


TEATERGRAD

BRYLD – EN VERDEN PÅ TVÆRS

Tag med på en rejse tilbage til 80’ernes Danmark – en tid med skulderpuder, walkman, atomtrusler, arbejdsløshed og et samfund i krig med sig selv – og til et gensyn med én af landets mest markante stemmer: Tine Bryld.

Publikum møder Tine, da hun fejrer sin 50-års fødselsdag, og alle er inviteret! Men bag festens farver gemmer sig en trykkende fornemmelse. Er der nu så meget at fejre, når verden er fuld af kaos?

Publikum får lov at tage et kig ind i Tine Brylds verden, dengang hun var hele Danmarks socialrådgiver, provokatør og omsorgsfulde radiostemme. Hun havde set det meste – og prøvet endnu mere. Med lige dele nysgerrighed og en frådende livsappetit formåede hun at møde de unge i øjenhøjde og med en troværdighed, der gjorde hende til en livline for en hel generation. Men alting har en pris – og det koster at være hele Danmarks socialrådgiver, radiovært og reservemor.

Varighed 1 time 15 minutter

Tekst Andreas Garfield Idé / Koncept Teatergrad Iscenesættelse Pelle Nordhøj Kann Medvirkende Julie Riis Christiansen, Mikkel Reenberg, Brian Hjulmann, Christine Worre Kann, Martine Madsen Scenografi Lea Borrows Komponist Martine Madsen

OM K7

I uge 37 kan alle landets unge mellem 18 og 27 år tage vennerne under armen og få en solid kulturindsprøjtning på tværs af mere end 270 kulturinstitutioner i hele landet. Læs mere på https://www.k7k7.dk/