SIMILI
Internettet er abstrakt og uvirkeligt og samtidig et konkret sted at gå hen. Et sted for samling og for splittelse. For nye glæder og forfærdelse. Nogen har set det opstå, mens andre er vokset direkte ind i det. Vi er selv klistret ind i en afhængighed vi ikke kan løsrive os fra.
Danse- og animationsforestillingen SIMILI reflekterer over den kropslige tilstedeværelse i en imiteret verden, imens forestillingen bevæger sig ind og ud af både de glitrende og de mørke sider.
Vi er forblændede af det kunstige, undersøger online-omsorg, kaster os ind i vanviddet, leder efter digitalt nærvær og teknologiens kontrol over os. Hvem har den egentlige kontrol? Og kunne vi faktisk bare trække stikket ud?
Varighed 60 minutter
Idé / koncept AVA Medvirkende Marcus Alexander Roydes, Astrid Kjær Jensen Koreografi Ida Katinka Fridan Pedersen Musik Oliver Kincaid Lysdesign / lyddesign Victor Nuno Lyse Dukkemager Ulrike Langenbein Fotograf / videodesign Anders Nydam
