TEATER MOMENTUM
PASSAGEN
ALTING SÆTTER SPOR
Under septembers blå himmel, gemt mellem Vintapperstræde og Gråbrødre Kloster løber Gråbrødre Passage som en vene gennem Odense C. Her blander gamle bygninger sig med 90’erkubisme, og det er ikke ligefrem kønt. Men kigger man godt efter, så er der mere til historien. I passagen kan du finde alle tider og mennesker. Lige så langsomt sniger de sig ind på dig og trækker tråde mellem morænelandskaber, munkeordener og graffitimalere. Nå ja – og så er det her alt det, vi bare går forbi hober sig op. Men måske den gamle genvej har ligget stille længe nok.
Er det tid til at vågne?
Varighed: 30 minutter
PASSAGEN er et interaktivt lydværk skabt af Teater Momentum v. Jeppe Sand, Anne Katrine Bagai, Palle Nortlev og Lærke Lund.
Forestillingen er støttet af Odense Kommune i forbindelse med projektet om “Midlertidige afprøvninger i Odense bymidte”.
