KLØVEDAL – DET BEDSTE MAN KAN SIGE
Jagten efter meningen med livet
“KLØVEDAL – Det bedste man kan sige” tager udgangspunkt i Nadia Kløvedals erindringer om, hvordan det er at vokse op i et helt regelfrit hjem og forsøge at navigere i et ofte kaotisk barndomsliv, frit svævende mellem skiftende forældreroller, kunst, politik, og fællesskabets skiftende luner.
I forestillingen møder vi den voksne Nadia, der under pasningen af sin døende far og i samtaler med sin mor forsøger at forstå det eksperiment, hun var en del af. En personlig og hudløs beretning om at klare sig i kraft af fællesskabet, og lære at finde fred med sig selv som en voksen kvinde og barn af 70’erne.
Varighed 1 time 15 minutter
Medvirkende Malin Rømer Brolin Tani, Brian Hjulman, Anne Gry Henningsen,Hans Find Møller Iscenesættelse Pelle Nordhøj Kann Dramaturgi Thomas Markmann Komponist Marie Louise von Bülow Scenografi Nikolaj Heiselberg Trap Koreografi Gunilla Lind