JOSEPHINE FOSTER (US)
Josephine Foster er en amerikansk musiker fra Colorado. Foster er sanger-sangskriver, multiinstrumentalist og komponist, hvis “musik leger med vores forestillinger om tid og rum,” skriver The Guardian. Nashville Scene beskriver hendes musik som en “fusion af kunstsang og amerikansk folkemusik” og Byron Coley kalder hende “en af denne generations store originale stemmer”. Den tidligere operasanger er også kendt for at puste nyt liv i arkaiske former, legemliggøre den kulturelle arkæologi fra Harry Smiths ‘old weird America’ og har med sin karakteristiske vibrerende mezzosopran og kreative humor udgivet musik i tre årtier.
Er du til en god blanding af Coco Rosie, Eileen Jewel og The Band skal du bestemt swinge hatten forbi til den her!
“I sin usædvanlige futuristiske folkæstetik minder Godmother pladen om en Tarkovsky-film og er en spændende, gennemført tilbagevenden til Fosters tidligere eksperimenterende løfter.” – The Wire
En “vibrerende stemme, der ryster sjælen” – NPR
“Man kunne kalde Ms. Fosters gådefulde vibrato gammeldags, hvis ikke det fremkaldte en forvirret fortid, der kun eksisterer i hendes egen vision: bjergsange, der aldrig var, og rumlige hybrider, der aldrig bliver.” – The New York Times