BEMÆRK! Det er ikke muligt at købe billetter til disse arrangementer uden mad.
MIRIAM POULSEN: HEMMELIGHEDER
Miriam Poulsen tager os med i maskinerummet, når hun deler sine erfaringer med at dele danskernes hemmeligheder i sin nye bog “Hemmeligheder”.
Forlaget Falco og Teater Momentum præsenterer denne sæson fire spændende talks med forfattere fra hele Danmark – Oplev fire temaaftner med både teater og tekst.
Forfattere & Fællesspisning sætter fokus på forskellige tematikker og genrer, som på aftenen både belyses gennem skrivekunst og teaterforestillinger. Herudover er der lagt op til et hyggeligt og uformelt samtalerum, hvor vi også spiser sammen under talken.
Influenceren Miriam Poulsen kender til alle danskernes hemmeligheder – eller i hvert fald til de over titusindvis af dem, som danskere har sendt til hende i over 10 år. Hvilke hemmeligheder forarger eller fascinerer læserne mest, og hvordan tester de vores moralske grænser? Samtalen tager udgangspunkt i Miriams nyeste bog: ”Hemmeligheder”.
Som gæst til Forfattere & Fællesspisning tilkøber du et Teaterbræt fra Steensgaard Ost & Delikatesser.
Teaterbrættet er en tapas-ret der består af varmrøget laks, carpaccio af bresaola, røget Serranoskinke, paté med franske cornichoner, en variation af delikate oste, to stk. profiteroles med nougat og chokolade, og andre lækre goder.
Teaterbrættet fås også til vegetarer. – Du kan læse mere om Tapas i Teatret via knappen nedenunder.
Eventet foregår inden “KatFisk” den 4. november hos Teater Momentum. Ønsker du billet til forestillingen efterfølgende? Billetter kan købes på teatermomentum.dk
Varighed 2 timer