EN LILLE SMULE UBEHAG
Rystende komisk cancer-monolog.
Et rørende og hysterisk morsomt skuespil om… prostatakræft. Ja! En autentisk fortælling og en fantastisk historie om noget helt igennem forfærdeligt. Den prisbelønnede dramatiker Jeff Metcalf har skrevet et humoristisk, følsomt drama om sin egen transformerende rejse gennem kræften.
”Frank, dine kolesteroltal er pæne, du har et stærkt hjerte, men dine PSA-tal er kritiske.” Jeg sagde det ikke til nogen, ikke engang til min hustru gennem 20 år. Det er det dummeste øjeblik i min ægteskabelige karriere, og tro mig – dem har der været mange af.
Den 55-årig professor, Frank Fjordby, får konstateret den hyppigste cancerform blandt mænd. Skuespiller Holger Østergaard zapper ind i de følelsestilstande og karakterer, som Frank møder på sin vej, da han med ét bliver patientliggjort. Fra drænende bivirkninger og angstprovokerende venteværelser til intime samtaler med læger, familien, døden og Franks sammenbidte ringmuskel, der ikke vil åbne sig for videnskaben. Tag med på en gribende one-man mission, der kanaliserer frygten og sårbarheden, men som også er belagt med et tykt lag komisk guld, der vækker håbet.
★★★★
– Jyllands-Posten
★★★★★
“Velafbalanceret – med en god dosis af sort humor.”
– Scenekanten
★★★★★
“Minder os om at vores kroppe er forgængelige, og at livet er skrøbeligt.”
– Scenekanten
★★★★★
”Følsom, meget morsom, oprørsk og medrivende.”
– KulturNyt
★★★★★
”Vi ler gennem tårer, og det stikker dybt i maven.”
– Århus Stiftstidende
★★★★★★
”Overbevisende høj klasse.”
– MigOgAarhus
#monolog #cancer #afmagt #håb #mænd