DIREKTØRTID: FÆLLESSANG MOD ENSOMHED FOR ALLE


TEATER MOMENTUM

DIREKTØRTID: FÆLLESSANG MOD ENSOMHED FOR ALLE

Vores forestilling FORSVINDINGSPUNKTET sætter fokus på ensomhed i Danmark. Som et kærkomment modsvar til den stigende ensomhed inviterer vi alle til fællessang fra højskolesangbogen på teatret. Vi opfordrer derfor alle årskortholdere, der kunne nyde godt af at deltage i dette fællesskab, til at række ud i deres nærmiljø og omgangskreds. Fællessang afholdes sammen med teaterdirektør Jeppe Sand og forstander på Ryslinge Højskole Helge Andersen Lund.

OM DIREKTØRTID

Mød ind til Direktørtid på Teater Momentum, hvor Teaterdirektør Jeppe Sand er klar til at åbne dørene lidt mere, end vi plejer, til en række særlige arrangementer med fokus på fællesskabet og oplevelser blandt årskort-familien.

Arrangementerne giver årskort publikummet et særligt indblik i, hvad der foregår bag kulisserne på teatret og lægger op til samtaler om scenekunstens små processer, de store overvejelser, og alt det arbejde, publikum ikke ser, der tilsammen former sæsonens repertoire. Arrangementerne er kun for årskortholdere, som en gave til vores Momentum-familie – og en mulighed for at mærke kernen i teatret.

Varighed 1 time