Købsbetingelser for billetter/medlemsskaber/gavekort til Teater Momentum

Disse købsbetingelser gælder for køb af billetter til teaterforestillinger og koncerter, gavekort og årskort-medlemskaber hos Teater Momentum. Ved køb af billetter eller årskort accepterer du følgende betingelser:

Billetsalg og priser

Billetter kan købes online via Teater Momentums hjemmeside, eller personligt i vores bar/foyer. Priserne for billetter er som angivet og kan være underlagt ændringer uden varsel. Alle priser er angivet i danske kroner (DKK) og inkluderer gældende moms. Der tillægges eventuelle gebyrer i kurven. 

 

Åbningstider

Teater Momentums åbningstider er en time før et events starttidspunkt, med mindre andet er angivet i udstedt information. 

Teatret kan kontaktes ved billet henvendelser på billet@teatermomentum.dk

eller på telefon +45 27 89 27 08, tirsdage og torsdage mellem kl. 11.00 – 15.00.

Ønskes et møde med kontoret/billetkontoret, skal der laves en aftale forinden. Dette gøres via mailen: info@teatermomentum.dk

 

Billetter og adgang

Billetter er kun gyldige til den angivne forestilling og den specificerede dato og tid. Adgang til teateret er kun tilladt for personer med gyldig billet, ansatte eller gæster af vores teaterbar. Billetter skal fremvises ved indgangen, enten i trykt form eller elektronisk. Det er ikke tilladt at kopiere, reproducere eller videresælge billetter uden tilladelse fra Teater Momentum.

 

Forbehold for udsolgte forestillinger

Teater Momentum fraskriver sig ansvaret for udsolgte forestillinger, og udsolgte årskortbilletter til forestillinger/koncerter/events m.v. Det er billetkøbers ansvar at være i god tid med billetreservation.

 

Fortrydelsesret

Det er muligt at fortryde sit køb af en billet/årskort/gavekort i op til 14 dage efter køb.

 

Betaling

Betaling for billetter skal ske ved købstidspunktet. Teatret accepterer betaling med de fleste gængse kreditkort, MobilePay, Klarna eller kontant. Kontant betaling kan accepteres ved køb personligt på vores billetkontor.

 

Refusion og ombytning

Billetter kan ikke refunderes efter 14 dage fra købsdatoen (fortrydelsesretten). Teatret anbefaler at købe en billetforsikring som kan tegnes i forbindelse med billetkøbet. Det samme gælder for tilkøb.

Hvis forestillingen aflyses af arrangøren, vil billetprisen blive refunderet til det oprindelige betalingsmiddel. Billet- og betalingsgebyrer tilbageføres ikke.

Afbud skal meldes senest kl. 15.00 på dagen. Ved weekendforestillinger skal afbud meldes fredag kl. 15.00. Dette gøres ved at kontakte billet@teatermomentum.dk. 

Det er ikke muligt at ombytte billetter til andre datoer, da det er billetkøbers ansvar at reservere til den korrekte dato. Dog kan det i nogle tilfælde være muligt at aflyse billetterne, og købe igen til en anden dato, hvis der er tale om gratis billetter. Skriv til billet@teatermomentum.dk for at høre om mulighederne for forestillingen.

 

Annullering af billetter

Afbud skal meldes senest kl. 15.00 på dagen for forestillingen/koncerten. Ved weekendforestillinger/koncerter skal afbud meldes senest fredag kl. 15.00.

Teater Momentum forbeholder sig retten til at annullere billetter, hvis der opdages uregelmæssigheder eller brud på vores betingelser. Annullering af billetter er gratis for årskortholdere/gratisbilletter.

Teater Momentum har ikke mulighed for at besvare kundehenvendelser alle ugens dage, på alle tidspunkter, og forbeholder sig derfor retten til ikke at besvare henvendelser som omhandler et afsluttet event. Teatret anbefaler egen billetadministrering gennem Billetto.dk. Hvorigennem det altid er muligt at annullere gratisbilletter op til 4 timer før eventstart. 

 

Særlige Behov

Hvis en gæst har særlige behov, såsom kørestolspladser eller andre tilpasninger, bedes de kontakte Teater Momentum på forhånd for at arrangere passende faciliteter. Momentum har en ledsagerordning som kan læses om på teatrets hjemmeside under praktisk information.

 

Aldersbegrænsninger

Nogle teaterforestillinger kan have aldersbegrænsninger på grund af indholdet. Det er køberens ansvar at sikre, at alle personer, der deltager i forestillingen, opfylder de angivne alderskrav.


Opførsel på teatret

Vi forbeholder os retten til at nægte adgang eller bortvise enhver person, hvis deres opførsel anses for stødende, truende eller generelt uacceptabel. 

 

Forbudte genstande

Det er ikke tilladt at medbringe våben, medbragt alkohol, euforiserende stoffer eller andre forbudte genstande på teatrets område.


Forestillinger og koncerter

Teater Momentum forbeholder sig retten til at ændre repertoiret, skifte skuespillere eller ændre forestillingstider uden varsel på al scenekunst og koncerter m.m.

 

Aflysninger og forsinkelser

Teater Momentum påtager sig intet ansvar for tab eller ulejlighed forårsaget af uforudsete aflysninger eller forsinkelser, der ligger uden for vores kontrol, såsom force majeure-hændelser.

 

Foto -og videooptagelse

Optagelse af forestillinger (herunder fotografering og videooptagelse) er ikke tilladt under forestillingen af hensyn til skuespillere og oplevelsen for andre gæster. Undtagelser kan laves med tilladelse fra producenten af forestillingen.

 

Andre venues

Teater Momentum samarbejder ofte med andre teatre og venues i Odense og på Fyn. Når forestillinger, events eller koncerter udkommer på eksterne scener, er det de eksterne arrangørers rammer og praksis som skal overholdes. Momentum tager ikke ansvar herfor.


Årskort/abonnementsbetingelser

Abonnementsperiode

Teatrets årskort er et medlemsskab/abonnement til al scenekunst samt koncerter hos Teater Momentum (med forbehold for visse undtagelser). Medlemskabet gælder et år fra købsdatoen og bliver efter udløb af den oprindelige abonnementsperiode automatisk forlænget, medmindre køberen aktivt opsiger. Abonnementet kan til enhver tid opsiges.

Medlemskabet er personligt, og kan ikke deles. Årskortet skal udfyldes med samme navn som på det fysiske årskort. 

Det er ikke muligt at købe/fornye sit årskort på andre lokationer/scener end på Teater Momentum. Der kan også forekomme restriktioner på, hvorhenne du kan gøre brug af de tilbud og rabatter som tilknytter sig årskortet.

Teater Momentum tillader sig at opsige abonnementer, hvor der er mistanke om snyd, eller hvis medlemskabet ikke opfylder de angivne krav.

 

Medlemskabsbetaling

Medlemskabsbetalingen på 600/400/300 DKK vil blive opkrævet årligt via det kreditkort, der blev brugt ved oprettelsen af abonnementet. Årskortholdere modtager en automatisk mail tæt på fornyelsen, med varsling om at deres medlemskab snart bliver fornyet.

 

Opsigelse

Opsigelse af årskortet kan ske ved at kontakte vores billetkontor eller via den tilknyttede billetto-konto senest 48 timer før udløbet af den aktuelle abonnementsperiode. 

 

Prisændringer

Teateret forbeholder sig ret til at ændre abonnementsgebyrerne og vil underrette abonnenterne om eventuelle prisændringer minimum 30 dage før ændringerne træder i kraft. 

 

Refusion ved opsigelse

Ved opsigelse af abonnementet vil der ikke blive udstedt refusion for ubrugte -eller brugte dele af den aktuelle abonnementsperiode. Opsigelsen gælder derfor kun for en ny periode i abonnementet.

Refusion af et Teater Momentum årskort skal ske indenfor 14 dage efter købsdatoen. Hvis årskortet tages i brug inden for de 14 dage, kan årskortet ikke fortrydes. Billet- og betalingsgebyrer tilbageføres ikke.

 

Eventuelle Fordele

Årskortet inkluderer fordele såsom; tag en over 18 år gratis med en gang. Tag en under 18 år gratis med en gang. En gratis øl en gang. Rabat på husets vin i baren. Gratis adgang på diskoteket Boogies (på udvalgte dage) og rabatter på Klub Venus’ sortiment af sexlegetøj. Derudover kan der fremkomme rabatter til forestillinger på Odense Teater via årskortet. Rabatten kan ikke kombineres med andre tilbud og kan ikke veksles til kontanter. Teatret forbeholder sig retten til at ændre rabatterne uden varsel.

 

Ansvarsfraskrivelse

Teateret påtager sig intet ansvar for fejl eller forsinkelser i forbindelse med behandling af abonnementsbetalinger eller tildeling af abonnementsfordele.


Gavekortsbetingelser

Gavekortets Gyldighed

Gavekort købt hos Teater Momentum er gyldigt i 1 år fra købsdatoen, med mindre andet er angivet. Du kan til enhver tid skrive til os på billet@teatermomentum.dk med dit Ordre ID, så kan vi fortælle hvornår gavekortet er gyldigt til. 

 

Gavekortets værdi

Gavekortet gælder til et Teater Momentum årskort og kan ikke veksles til andre årskorttyper eller billetter.

 

Brug af gavekortet

Gavekortet indløses fysisk hos Teater Momentum i Den Røde Bar, max 1 år efter købsdatoen.

 

Brug af gamle gavekort (Place2Book eller “De sorte Hurra”-kort)

Gavekortet indløses fysisk hos Teater Momentum i 3 år fra udstedelsesdatoen.

Hvis man ønsker at bruge gavekortet til drikkevarer i vores Røde Bar, kan det indløses i baren. Ønsker man at bruge gavekortet til billetter, mad eller årskort skal man kontakte vores kontor på mail: billet@teatermomentum.dk.

 

Tab og Tyveri

Vi påtager os intet ansvar for tab, tyveri eller uautoriseret brug af gavekortet.

 

Tilbagebetaling

Gavekortet kan ikke refunderes eller returneres efter køb.

 

Annullering af Gavekort

Vi forbeholder os retten til at annullere et gavekort, hvis vi mener, at det er blevet købt, solgt eller på anden måde misbrugt i strid med disse betingelser.

 

Begrænsninger

Gavekortet kan ikke bruges sammen med andre tilbud, rabatter eller kampagner, medmindre det udtrykkeligt er angivet. Vi forbeholder os retten til at ændre disse betingelser uden varsel.

 

Forbehold

Vi forbeholder os retten til at nægte at acceptere et gavekort, hvis vi har grund til at tro, at det er blevet manipuleret eller ændret på nogen måde.


Personoplysninger

Ved køb af billetter indsamler vi visse personoplysninger i overensstemmelse med vores privatlivspolitik. Disse oplysninger behandles fortroligt og deles ikke med tredjeparter uden dit samtykke. Ved at købe billetter til en teaterforestilling hos Teater Momentum accepterer du disse betingelser fuldt ud. Disse vilkår er designet til at beskytte både teateret og billetkøberen/abonnenten og sikre en klar og gennemsigtig forståelse af betingelserne for køb hos Teater Momentum.

 

Kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål eller bekymringer vedrørende disse købsbetingelser.

 

Teater Momentum
Ny Vestergade 18, 5000 Odense C
27892708
info@teatermomentum.dk
teatermomentum.dk