CALL ME FRIDAY


THERESA CARLSEN

CALL ME FRIDAY

CALL ME FRIDAY er en glitrende knaldperle af en romantisk komedie.

I en tid, hvor ‘Situationships’ er det nye buzzword på datingapps, begiver en håbløs romantiker i starten af 30’erne sig ud på jagt efter både uforpligtende sex og forpligtende kærlighed. Forestillingen er en autofiktiv, tragikomisk og pop-balladisk fortælling om troen på, og længslen efter, den store kærlighed, samtidig med frygten for at være alene.

CALL ME FRIDAY udfolder sig i et glitrende pink univers med en kæmpe oppustelig enhjørning som eneste medspiller – udover publikum. I en ærlig og humoristisk fortælling jagter hovedpersonen sin dating-fantasi og oplever for første gang alle datingverdenens op- og nedture. Fra håbet i forelskelsen til skuffelsen og desperationen over ikke at finde den rigtige. Findes kærligheden overhovedet derude, eller skal man først lære at elske sig selv, før man kan elske en anden?

Varighed 1 time

Iscenesættelse Camilla Kold Andersen Koncept / Tekst / Medvirkende Theresa Carlsen Lysdesigner Anders Leth Jensen Foto Nirmala Lan

OM K7

I uge 37 kan alle landets unge mellem 18 og 27 år tage vennerne under armen og få en solid kulturindsprøjtning på tværs af mere end 270 kulturinstitutioner i hele landet. Læs mere på https://www.k7k7.dk/