MAMBE & RØDDERNE
Som en del af Resonator festivallen præsenterer vi i år: Mambe & Rødderne
Mambe & Rødderne er en eksplosiv sammensmeltning af latinamerikanske rødder, nordisk lyd og globalt udsyn. I front står den colombianske sanger, rapper og aktivist Mambe — flankeret af Rødderne, både i form af et velspillende band og som symbol på den jordforbindelse, kulturarv og fællesskabsånd, der driver hendes musik.
Sammen skaber de en lyd, der er rå, rytmisk og grænsesøgende. Genrer som cumbia, hiphop, reggae, global bass og elektroniske klange smelter sammen i et energisk udtryk, hvor dans, oprør og spiritualitet mødes.
Mambe & Rødderne er ikke blot en koncertoplevelse, men en musikalsk ceremoni — et kald til at huske, hvor vi kommer fra, og en fejring af de rødder, der fortsat holder os levende.
Læs mere på Resonators hjemmeside: Resonator.dk
