THE CARETAKER
“En ting er sikkert: Vi bliver alle syge og vil alle en dag have brug for hjælp.”
The Caretaker undersøger, hvad der sker med omsorg i et sundhedsvæsen, der både tager hånd om dig og svigter dig på samme tid.
Et system i krise.
I et visuelt gennemgribende sci-fi-inspireret splatter-univers møder vi to sygeplejersker, som er under uddannelse til at blive The Sublime Nurse. En sygeplejerske, som kan lægge alt fra sig og udelukkende være ’omsorgen’. Deres underviser og vejleder er en avatar, installeret for at maksimere og effektivisere plejen i systemet. Hun spejler en drøm om den ideelle omsorg: Imødekommende, tillidsvækkende, venlig og rar. Men perfektionens facade kan ikke holde for evigt. For hvad sker der med relationerne, når omsorg i stigende grad understøttes, formes og forandres af teknologi?
Ikke-menneskelig skuespiller
Instruktør Katrine Leth Nielsen bruger, som en af de første i Danmark, en computerskabt skuespiller som medvirkende i forestillingen. Denne meta-humane karakter (et fotorealistisk menneske skabt i Unreal Engine) legemliggør forestillingens ideal om den perfekte omsorg. I The Caretaker bliver teknologien ikke kun et redskab, men et ideal, som menneskelige kroppe og relationer forventes at måle sig imod.
Instruktør og kunstnerisk profil Katrine Leth Nielsen skaber sammen medskaberne, dramatiker Sonja Ferdinand og scenograf Freya Sif Hestnes, en forestilling der dyrker det komplekse, voldsomme og sårbare. For arbejdet med omsorg er aldrig ensidigt, om du er fagperson, pårørende eller syg.
Varighed 1 time 15 minutter
Kunstnerisk Profil / Iscenesætter / Idé- og koncept Katrine Elise Leth Nielsen Medvirkende Mette Gregersen, Noam Boaz Feldman Lewerissa Dramatiker / Medskaber Sonja Ferdinand Scenografi / Videodesigner / Medskaber Freya Sif Hestnes Dramaturgisk konsulent Miriam Frandsen Scenografi assistent Emilie Jungersen Avatar-udvikler / Animator Maja S. B. Lyddesigner Jesper Thestrup Lysdesign / AV-tekniker Mik Manley Paaskevig Forestillingsleder Lisa Svelmøe Rekvisitør Laura Edlefsen Bygger Christian Brock Fotograf Malene Nelting
Forestillingen er støttet af Odense Kommune / Statens Kunstfond / Knud Højgaards Fond / Albani Fonden / William Demant Fonden / Aage og Johanne Louis-Hansens Fond / Beckett-Fonden / Møllerens Fond / Oda og Hans Svenningsens Fond
