TASTE & TALK: KLIMA & NATUR


KLIMA & NATUR

Refleksioner og samtaler med Jonas Eika og Sebastian Mernild

Tag med på en uforglemmelig rejse, hvor litteratur og videnskab mødes i en fængslende samtale om klima og natur. Jonas Eika, forfatter til den anmelderroste roman Åben Himmel, og Sebastian Mernild, klimaforsker på SDU og ekspert på klimaforandringer, guider os gennem en aften med oplæsninger, refleksioner og samtaler.

Til dette event vil publikum blive bedt om at iføre sig bind for øjnene for at skærpe sanserne og styrke fantasien. Jonas Eika læser uddrag fra Åben Himmel, mens Sebastian Mernild læser sin vision for, hvordan verden vil se ud, hvis klimaforandringerne får lov at fortsætte uforhindret.

Arrangementet skabes i samarbejde med Lyttefestivalen i Odense.

​​Taste & Talk: Teaterdirektør, Jeppe Sand, har inviteret en række spændende personligheder til en samtale om kunst, karriere, anekdoter og den tid vi lever i. Barchef, Anders Jepsen, styrker samtalen med lidt vin eller øl, der er nøje udvalgt fra Momentums teater bar.


Varighed 1 time 30 minutter