KVINDER OG ANDRE DÆMONER


BEMÆRK Forestillingen er gratis, men du bedes bestille billet.

KVINDER OG ANDRE DÆMONER

Scenekunsten spirer, når næste generation indtager Momentum!

I samarbejde med H.C. Andersen Festivals præsenterer Momentum tre forestillinger, hvor unge kunstnere kaster sig frygtløst ud i alt fra personlige fortællinger til eksperimenterende teater. Det er vækstlaget, der bryder igennem – råt, ærligt og nødvendigt.

Earth Daughters dykker ned i kvindens indre landskab gennem groteske og poetiske billeder i forestillingen “Kvinder og Andre Dæmoner”. Forestillingen undersøger, hvordan kulturelle normer og forventninger former kvindekroppen og sindet – og hvad der sker, når urkræfterne får frit løb.

Kom og oplev det spirende scenekunstmiljø, hvor morgendagens teaterstemmer tager form!

Forestillingen præsenteres i samarbejde med DATS – Dansk Amatør Teater & Scenekunst.


SAMTIDSSCENEN: Under H.C. Andersen Festivals 2025 omdannes Teater Momentum til en temascene med navnet “SPEJL DIG · SAMTIDSSCENEN”. I samarbejde med festivalen vil Momentum i uge 34 præsentere forskellige oplevelser, der alle spejler vores egen samtid set fra mange forskellige perspektiver.


Iscenesættelse / Medvirkende Earth Daughters