FORESTILLINGEN OM MOR


TEATRET SVALEGANGEN / FOLKETEATRET

FORESTILLINGEN OM MOR

FORBANDEDE IDEALER OG EUROFORISKE BEKENDELSER

Perfekte Instagram-mødre, selvhjælpsbøger og ”min William går kun i Hummel”. ARGH! Børn er en gave, men indimellem er moderrollen svær at deale med, og så holder vi kæft – for tænk, hvis nogen hørte os. Tag med på en ventilerende og relaterbar rejse gennem moderskabet og dets forbandede idealer i FORESTILLINGEN OM MOR. Tre mødre træder frem i spotlyset og undersøger moderskabets dybder og dilemmaer i en vildtvoksende og frisættende teaterforestilling. Sammen med publikum åbner de døren ind til et blomstrende rum af tilståelser, som blotter det altopslugende, det smukke og det vanvittige ved at være mor. Kom med en tur ind i moderskabets kaos, eufori og tabuer – det er både ærligt og eksperimenterende.

FORESTILLINGEN OM MOR er skabt i et tæt samarbejde mellem instruktøren og seks kvindelige kunstnere – alle mødre – der i en åben proces har udforsket moderskabets dybder. Resultatet er en vild montage, hvor humor, rå bekendelser og fælles erfaringer sprænger idealet om den perfekte mor.

Varighed 1 time 15 minutter

Tekst Caroline Cecilie Malling Dramaturgi Trine Wisbech  Idé / Koncept Kirstine Hedrup, Maja Juhlin Iscenesættelse Petrea Søe  Medvirkende Kirstine Hedrup, Maja Juhlin, Stina Mølgaard Scenografi Lisbeth Burian Lysdesign Henrik Sloth  Lyddesign Anton Bast  Musiker Martine Madsen Foto Creative Zoo/Montgomery