FACADEFORESTILLING: 20 ÅR MED MOMENTUM I ODENSE


TEATER MOMENTUM

FACADEFORESTILLING: 20 ÅR MED MOMENTUM I ODENSE

20 ÅRS MOMENTUM I ODENSE er en jubilæumsmarkering af et teater, en bygning og en by. I sæson 26/27 har Odense haft Momentums ikoniske volumes i 20 år!

Teater Momentum markerer sit jubilæum med en gratis facadeforestilling med lys, lyd og live performance. En intens, udendørs markering af et teater, en bygning og en by i bevægelse. I 20 år har Teater Momentum været et sted for sceniske eksperimenter. Nu bliver bygningen en del af fortællingen. Hvis en bygning kunne tale, hvad ville den så sige? Den ville tale i klip, i ekkoer, i kroppe, i musik. I rester af forestillinger. I spor af fællesskab. I billeder af en by, der hele tiden bliver til på ny. Forestillingen tager afsæt i de spor, huset rummer, og de forandringer det har været vidne til i Odense gennem 20 år.

Vi hylder 20 års Momentum i Odense – og glæder os til 20 år mere!

Varighed 20 minutter

Obs. I tilfælde af at eventet bliver udsolgt er man velkommen til at dukke op hos teatret alligevel.

Støttet af Odense Kommune, Kulturpuljen

En særlig tak til vores dejlige genboer, Aya og Yonas, som gavmildt låner os deres vindue.