Verdensfrelserinden

Verdensfrelserinden

05.03.2021 – 20.03.2021

Performanceprofeten Madame Nielsen indvarsler en ny, lysende samhørighed på Planeten Jorden. 

En kvinde vågner i sin seng. Det er morgen, og hun ser sig i spejlet. “Du må ændre dit liv”, siger spejlbilledet, som digteren Rilke skrev for hundrede år siden. Det er sandt, som aldrig før. Dét ved hun. Vi må ændre vores liv: Vores måde at producere og forbruge på. Vores måde at leve sammen med alt andet værende; dyrene, planterne og planeten, den store historie, den mindste organisme.

Hun beslutter at opbygge en bevægelse, der kræver absolut askese og frigørelse fra alle verdslige behov. Og så begynder kvinden at forvandle sig. Hvert øjeblik og nu i det næste noget andet, en uophørlig forvandling mod Frelsen og Det Evige Liv.

Ledsaget af amazonestrygekvartetten Halvcirkel stifter Madame Nielsen, som stod bag den omdiskuterede BLACK MADONNA, med sin kommende forestilling et nyt samjordisk og mangeartet fællesskab – og du er inviteret.

Samproduktion mellem The Nielsen Movement, Sort/Hvid og Teater Momentum.

Info