Valkyriens kamp

Valkyriens kamp

28.08.21 – 29.08.21

Kom med ind i Thit Jensens stridbare verden. Her smelter et tumultarisk privatliv og en visionær kønspolitisk kamp sammen i et kompromisløst kunstnerisk virke. Thit er kvindekampens superstjerne med sine foredrag og tanker omkring frivilligt moderskab og prævention, i en tid, hvor der slet ikke eksisterer et sprog for dette. Lige dele elsket og hadet for sine revolutionerende tanker.

På de ydre linjer lykkes Thit Jensen med stort set alt – men privat og følelsesmæssigt kæmper hun sine helt egne kampe. Den stædige kamp for at bevise sit værd som kvinde, for at overgå sin nobelprisvindende storebror Johannes V. Jensen og for at finde sit livs kærlighed.

Fortællingen om Thit Jensen er fortællingen om den moderne kvindes frigørelse i politisk, kunstnerisk og seksuel forstand. Om forfatteren, dramatikeren, debattøren og foredragsholderen, der sætter hele sit liv ind på at skabe ligestillede vilkår mellem kønnene.

Varighed 105 min.

Info