TASTE & TALK: THURE LINDHARDT


TEATER MOMENTUM

TASTE & TALK MED THURE LINDHARDT

Thure er kendt fra blandt andet ”Broen”, ”3096 dage”, ”Flammen og Citronen” og ”Blå Mænd”. Talken er sammen med teatrets direktør Jeppe Sand og vil omhandle tematikken, STORE KAMPE & STÆRKE PERSONLIGHEDER. Thure fortæller om sin praksis og oplevelser med at portrættere virkelige personer. Inden samtalen oplever vi sammen Thure på scenen i forestillingen JEG SAA ENGANG ET BILLEDE AF DET EVIGE i Ansgar Kirke. 


TASTE & TALK

STIMULÉR SANSERNE & STYRK SAMTALEN

Taste & Talk er et splinternyt koncept hvor Teater Momentum gør de store samtaler små og nærværende. Vi gør det i godt selskab med anerkendte kunstnere og aktører, der alle har noget på hjerte. Vi stimulerer sanserne og styrker samtalen med lidt vin eller øl, der er nøje udvalgt af Den Røde Bar som et gastronomisk indspark i samtalen.

Alle talks sker i naturlig forlængelse af denne sæsons tematikker, hvor vi sammen tager et mere personligt dyk ned i tidens tern og sammen forholder os til verden omkring os. Sådan som den ser ud i det mindre og det større billede. 

Teaterdirektør, Jeppe Sand, inviterer en række spændende personligheder til en samtale om kunst, karriere, anekdoter og den tid vi lever i. Momentums barchef, Anders Kristian Alrune Jepsen, er klar med fortællinger og smagsprøver på øl eller vin, som fortolker vores samtale og vores kunstner.

Det er helt frivilligt om du tilkøber drikkelse ved bestilling af billetter. Det er også muligt blot at opleve samtalen. Alle talks foregår på Momentum, husk at købe eller bestille til forestillingen samme aften.


VARIGHED 60 MINUTTER


TEMATIK STORE KAMPE & STÆRKE PERSONLIGHEDER