SØVNLØS
05.12 – 07.12.22
#SCI-FI #DYSTOPIA #GYS #IDENTITET #TVÆRÆSTETISK #TRANSHUMANISME
Flere og flere er kronisk søvnløse. Man kalder det en epidemi.
SØVNLØS går tæt på søvnløshed som fænomen og bevæger sig ind i den intense uro, der breder sig i vores kroppe, mens insekterne uddør og verden, som vi kender den, forsvinder.
På en forskningsstation begynder en mørk rejse ind i ukendt land. Stationens søvnløse gæst er udspændt mellem tankemylder og udmattelse. Alene i natten. Gennem tilstandens ustabile filter opstår konturer af mulige virkeligheder – i frit fald mellem utopi og dystopi.