PRAISE THE LAND

PRAISE THE LAND

29.11 – 21.12.22

#LANDBRUG  #NATIONALISME  #TILBAGETILNATUREN  #NYMORTENKORCH  #HVORNÅRHARDET EGENTLIGVÆRETSIMPELTATBOPÅLANDET?

 

EN NY NORDISK FOLKLORE

Den menneskelige civilisation har sejret sig ihjel – det er på tide at vende tilbage til naturen!

En gruppe unge byboere flytter på landet for at blive selvforsynende og leve i pagt med naturen. De kalder deres nye hjem for Kommunen — et modsvar til klimakrisen og den moderne civilisations apati. For at nå deres mål, må de skrælle civilisationens historie af lag for lag, årtusinde for årtusinde. Men der går ikke længe, før de unge byboere må sande, at det ikke er så ligetil med naturen: Deres landbrugsmetoder er ikke lige så indbringende som landboernes på nabomarken. Og så er det også som om, at desto tættere de kommer på naturen, desto mere fjendtlig er den overfor dem. 

Fra det snævre til det brede perspektiv undersøger PRAISE THE LAND det land, vi kalder hjem, og det fællesskab vi bygger på det. Hvornår er landet et afgrænset område med et flag? Og hvornår er naturen; jorden vi går på? Danmarks historie ligger begravet i jordlagene. Vores forhold til naturen har evigt og altid været under forandring, men hvordan skal det se ud i en tid, hvor jordkloden i stigende grad bliver ubeboelig for os? 

En forestilling om landbrug og nationalisme, naturfænomener og kulturarv. Og om en længsel efter helt at give slip på bevidstheden og lade naturen træffe valgene for os. 

JULEFROKOST

Vi buffer din teateroplevelse op med en buffet, der efterlader ingen af jer sultne på andet end flere vilde oplevelser. Tag din arbejdsplads eller veninde-slænget med til julefrokost eller tag en solo-tur i teatret med julefrokost for én. 

Julefrokosten kan skræddersys til de fleste behov – så tøv ikke med med at tanke op på buffet og billetter til forestillingen PRAISE THE LAND. Ring eller skriv til os ved større grupper og særlige aftaler eller behov. Vi er klar til dig. Årets julefrokost leveres af Kjær’s Køkken.

PRAISE THE LAND kan ses med eller uden tilkøb af mad. Maden serveres før og efter forestillingen. Den Røde Bar er åben til kl. 02.00.

 

HVAD KOSTER BUFFET?

180 KR. (med årskort). / 200 KR. (uden årskort).

For reservation til grupper med særlige behov, ring 27 89 27 08 og hør nærmere. Det meste kan lade sig gøre. Menu skal bestilles senest kl. 12.00 dagen inden forestillingen. 

FORRET

Varmrøget hellefisk med blomkåls-rejesalat. Salat af bagte grøntsager i honning og rød balsamico. Rød tapaspeber fyldt med tuncreme, anrettet med fin salat og kapers.

Hertil brød og smør.

HOVEDRET

Rosastegt kalveculotte. Svinefilet Italienne stegt med tomatpesto. Sprøde grønne salater med feta, grillet peberfrugt, saltmandler og husets dressing. Pastasalat med spidskål, edamame og fennikel.

Ovnbagte flødekartofler a la bearnaise.

DESSERT

Hindbærmousse på nøddebund pyntet med flødeskum og bær. 

Hertil hindbærpuré.

VARIGHED
KREDITERING
ÅRETS JULEFROKOST