Poetry Slam

Poetry Slam

18.09.21 – 19.03.22

Det er scenen, hvor poeter

får konkurrencegenet frem, og skruer bissen på,

Det er scenen, hvor de garvede og de nye

giver hånd, giver respekt,

lægger øre, hjerte og sjæl til.

 

Det er scenen, hvor poeten

kan føle sig set af publikum,

og hvis poeten er heldig

 

Føler publikum sig også set af den kære poet.

 

Det er scenen, for teksterne

skrevet af hun, han og hen,

Det er scenen for teksterne,

skrevet af blyant og pen

 

Det er scenen for teksterne

skrevet for publikum og poet

skrevet for alle på jordens planet

skrevet for dem der vil lytte og lære

skrevet for de mistede og de kære

 

Det er scenen for teksterne

skrevet om fup og fantasi og virkelighed og velvære,

skrevet om samfundskritik, sure trusser og cider af pærer

skrevet om stigende tendenser og abnorme abstinenser

 

Det er scenen, hvor

mennesker mødes.

Det er scenen, hvor

intet fortrydes,

Det er scenen, hvor

sårbarhed, sjove stunder og sympati

forgudes.

Men det er også scenen, med

ACTION!

TENSION!

ALT PÅ SPIL OG INTET AT TABE,

Det er scenen, med

sammenhold og sejr

 

Det er poetry slam.

 

Det er scenen.

Det er poeten.

Det er publikum.

 

Det er nærvær, nerver og poesi.

 

 

Info