ODYSSEUS MÅ DØ!

ODYSSEUS MÅ DØ!

27.09 – 15.10.22

#DØGAMLEMANDDØ #PERFORMANCE #MUSIKTEATER #GESAMTKUNSTWEERK #HOLBERG #VOL.16

 

HVIS DE DØR, DØR DERES HISTORIE

På en tømmerflåde sidder to helte af den gamle verden. Lad os sige de ligner Jack Bauer og Rambo. De er på vej hjem fra krig, og glæder sig til den velfortjente hyldest, der må vente derhjemme. Imens de drømmer om deres storslåede velkomst, iscenesætter de deres heltemodige gerninger for hinanden, så historierne ikke dør på rejsen.

Men de har været væk så længe, at alle har glemt dem i mellemtiden. 

ODYSSEUS MÅ DØ er et værk om nostalgi. En fejring af det vi siger farvel til. Et håb om at dette bliver den sidste historie om heltene, der allerede har haft for meget taletid. Holberg skrev i 1722 ”Ulysses Von Ithacia” – en heltekritisk satire, der undersøger omkostningerne ved magt og krig, og om de store krigshelte egentlig er værd at hylde. Med udgangspunkt i en central scene fra Holbergs værk, fejrer vi 300-året for dansk teater ved at sige farvel til de gamle helte, og undersøger hvem de ufrivilligt har gjort plads til. Alt sammen tilsat et storladent afskedsopus i form af et nyskrevet musisk værk af Sigvard Madsen, indspillet af det lokale Big Band 1748. 

 

English

IF THEY DIE, THEIR STORIES DIE WITH THEM

Sitting on a raft are two old-school heroes. Let’s say they look like Jack Bauer and Rambo. They are on their way home from war and are looking forward to that well-deserved tribute waiting for them when they return home. While they are dreaming of their grandiose welcome, they stage all their heroic deeds so that their stories will not die on the journey.

But they have already been gone for so long that everybody has forgotten them.

ODYSSEUS MÅ DØ! (Odysseus must die!) is a play about nostalgia. A celebration of all of what we say goodbye to. A hope that this will be the last story about the heroes that have already been heard too much. In 1722 Holberg wrote, “Ulysses Von Ithacia” – a hero critical satire that examines the cost of power and war and whether the great war heroes are even worth celebrating. Taking off in a central scene from Holberg’s play, we are celebrating the 300th anniversary of Danish theatre by saying goodbye to the old heroes and examining whom they involuntarily have given space. To all of this is added a magnificent farewell opus in the form of a newly written musical score of Sigvard Madsen recorded by the local Big Band 1748.

VARIGHED
KREDITERING
SPILLER PÅ MUNGO PARK