GÅDEKATALOGERNE


TEATER O

GÅDEKATALOGERNE

 

Ny nervepirrende, psykologisk thriller af Jokum Rohde, der kombinerer stramt retorisk kammerspil med bevidsthedens grænseløse spil i tid og rum. Martin Scorsese, Francis Ford Coppola, Christopher Nolan og Shakespeare har alle lavet værker, der udfordrer og leger med din hjernes dybeste afkroge. Jokum Rohdes GÅDEKATALOGERNE er Hamlet og Patrick Melrose på LSD i et univers, der leder tankerne hen på legendariske film som Dommedag Nu, Inception, Tenet og Shutter Island.

Et far-søn drama om en sadistisk manipulerende militær-far og en plaget sindslidende søn, sat i vor tid, hvor gamle konflikter genopvækkes, og verdens undergang endnu en gang lurer. Hvordan kunne vi overhovedet glemme det?


IDE OG KONCEPT Anders Valentinus Dam og Jokum Rohde / DRAMATURGI Jokum Rohde  / ISCENESÆTTELSE Maria Kjærgaard-Sunesen / MEDVIRKENDE Victor Marcussen og Anders Valentinus Dam / SCENOGRAFI Christian Friedländer / LYSDESIGN Anders Kjems / LYDDESIGN Johannes Eberl Smed


VARIGHED 75 MINUTTER

#thriller     #psykologi     #farogsøn     #psykedelisk     #gys