DET DRAMATISKE UDGANGSPUNKT / TEATER KATAPULT
2084
Et dystopisk sansebombardement efter George Orwell.
År 2084. Superstaten Europia beherskes af en diktatorisk inderkreds anført af den forførende virtuelle leder Big Mother. Et højteknologisk samfund, som bygger på angst, had og totalovervågning. Vincent Storm arbejder i Ministeriet for Sandhed med at omdigte historien efter ordre fra Inderkredsen. Hans længsel efter frihed vokser, og han indleder et illegalt kærlighedsforhold til Julie. Men Big Mother ser alt, og det uundgåelige sker.
NÅR DEMOKRATIET OG KLODEN SLÅR REVNER.
2084 er en dramatiseret opdatering af George Orwells udødelige fremtidsroman ’1984’. Et multimedie-teatershow med hologram-effekter, som det ikke er set før på en dansk teaterscene. For hvordan udvikler vores verden sig, når klimaet på et tidspunkt for alvor bukker under?
IDE OG KONCEPT Jonas Littauer og Krzysztof Minkowski / DRAMATURGI Eva Littauer / ISCENESÆTTELSE Krzysztof Minkowski / MEDVIRKENDE Marius Bjerre Hansen, Malte Frid-Nielsen, Ludmilla Faber Striim, Jonas Littauer, Annika Johannessen, Selma Mønsted og Mo Chara / SCENOGRAFI OG KOSTUMER Konrad Schaller / LYSDESIGN OG VIDEODESIGN Lars Egegaard Sørensen / LYDDESIGN Simon Littauer / FOTO Annett Ahrends
#georgeorwell #multimedie #gys #overvågning #kærlighed